Kundecases

At få en kunde til at sige det om jer, som I gerne vil være kendte for, er et stærkt salgsargument.

Mennesker spejler sig i andre mennesker. Kunder kan godt lide at spejle sig i andre kunder – og måske på den måde finde ud af, om du er den rette leverandør for dem.

Få derfor fundet en række kunder, der på den ene eller den anden måde matcher de kunder, I gerne vil have flere af – og fortæl historien om, hvordan I hjælper den enkelte kunde.

Kan I få kunder til at stå frem og fortælle om samarbejdet med jer, har I et rigtigt godt middel til at vise andre, lignende kunder, hvad de får ud af at vælge jer og jeres produkt eller ydelse.

Med mig som tekstforfatter er det meget enkelt at få skrevet gode kundecases. I fortæller mig kort, hvad casen går ud på, og jeg laver et udkast, som I eller jeg sender til kunden til godkendelse. Det plejer at være en enkelt sag, når først kunden har sagt ja til at deltage.

Kundecases kan genbruges. De kan lægges på jeres hjemmeside, deles på de sociale medier, samles til en portefølje, der kan udleveres på messer, præsenteres i salgsmateriale – eller indgå som en kort artikel i jeres nyhedsbrev.

Da kundecases er korte, enkeltstående opgaver, egner de sig fint til at starte et samarbejde med mig.

Kan I se kundecases som et løft af jeres markedsføring, skriver jeg dem gerne på dansk og/eller engelsk.

Kontakt Tina da Silva - indehaver, rådgiver og tekstforfatter

+45 22 98 99 40
tina@dasilvas.dk